Indsatser for børn, unge & voksne
Hos Kodexgruppen har vi et stærkt tværfagligt team, der arbejder helhedsorienteret med støtte til borgere. Vores medarbejdere spænder bredt og tæller blandt andre:
Vi tilbyder støtte fra fagpersonale med særlige kompetencer inden for:
Autisme og ADHD – med fokus på struktur, forudsigelighed, sanseforståelse, sociale færdigheder og mestringsstrategier.
Borderline og andre personlighedsforstyrrelser – hvor vi arbejder
relationsbaseret med stabilitet, tydelig grænsesætning, følelsesregulering, konflikthåndtering og forebyggelse af selvskadende adfærd.
For at sikre den højeste faglige standard arbejder vi systematisk med supervision og løbende kompetenceudvikling. Det betyder, at vores medarbejdere altid har adgang til sparring, refleksion og nyeste viden – så borgerne mødes af et team, der både er fagligt stærkt og menneskeligt nærværende.
Når tiden er knap, og situationen kræver handling nu, står Kodexgruppen klar. Vi tilbyder
akutanbringelser, der skaber ro, stabilitet og tryghed
Når en situation kræver hurtig handling, står Kodexgruppen klar. Vi er specialiserede i
akutanbringelser efter Servicelovens §4, stk. 4 og Barnets lov §12, stk. 3 – og træder til,
når kommunen har brug for en sikker og professionel løsning.
En akutanbringelse kan være nødvendig, hvis et barn, en ung eller en voksen mistrives,
og hvor en manglende indsats kan føre til varig skade. Det kan også være et akut behov
for et trygt pusterum – for både familien og den unge.
Hos os kan akutanbringelsen vare i op til 3 uger med mulighed for forlængelse i yderligere
3 uger. Det giver kommunen tid og ro til at finde det helt rigtige tilbud, uden at borgeren
flyttes rundt mellem flere midlertidige løsninger.
Vi skaber stabilitet, omsorg og tryghed i en svær overgang så både kommunen og familien
kan føle sig trygge i, at der handles hurtigt, professionelt og med fokus på mennesket.
Vores socialfaglige medarbejdere har erfaring med anbringelser, støtteforløb og indsatser for børn, unge og voksne. Vi matcher altid indsatsen efter opgavens karakter – uanset om det er i hjemmet, på opholdssteder eller i samarbejde med kommunen.
Ring til os på +45 7199 1949 eller skriv på info@kodexgruppen.dk
Vores indsatser bygger på anerkendte og evidensbaserede
metoder, som kommunerne kender og har tillid til
Vi anvender Low Arousal og anerkendende pædagogik for at skabe ro, tryghed og
udvikling i samarbejdet. Vores medarbejdere er desuden uddannet i Motiverende Samtaler (MI) og neuropædagogiske tilgange, så vi kan målrette indsatsen til den enkelte borgers behov. Vi arbejder altid helhedsorienteret og tværfagligt, så indsatsen bliver sammenhængende og målbar – til gavn for både borger og kommune.”
Hos Kodexgruppen arbejder vi ud fra anerkendte, evidensbaserede og afprøvede metoder, som er kendt og værdsat i kommunerne. Vi sikrer dermed en faglig indsats, hvor udvikling og resultater kan dokumenteres.
Vi anvender bl.a.:
Fokus på ressourcer, anerkendelse og kognitive strategier. En metode, der giver borgeren konkrete redskaber til at mestre hverdagen.
Visuelle og dialogbaserede redskaber, der hjælper borgere – især børn og unge – med at udtrykke tanker og følelser.
En konfliktforebyggende tilgang, der skaber ro, forudsigelighed og tryghed i samarbejdet.
En evidensbaseret samtalemetode, der styrker borgerens egen motivation og handlekraft.
En specialiseret tilgang, der skaber forståelse for og indsigt i borgerens kognitive
forudsætninger.
Vi møder borgeren med respekt, tillid og fokus på egne ressourcer – med målet om størst mulig selvstændighed.
Hvorfor det virker
Ved at kombinere disse metoder skaber vi indsatser, som er:
✔ Individuelt tilpassede
✔ Dokumenterbare
✔ Bygget på respekt, faglighed og samarbejde
✔ Retningsgivende for både borger og kommune
Recovery-processen betegner vi som borgerens egen rejse mod det gode, det
meningsfulde og det tilfredsstillende liv med størst mulig selvstændighed. For at
understøtte denne proces er vi som fagpersoner nysgerrige og undersøgende, og
vi inddrager borgerens behov, drømme og ønsker i den pædagogiske indsats. Vi
arbejder aktivt ud fra CHIME-modellen, når vi planlægger indsatsen sammen med
borgeren, så den bliver så målrettet og individuel som muligt.
Vi lægger i dagligdagen stor vægt på partnerskabet mellem borgeren og
kontaktpersonerne. Vi ser borgeren som ekspert i sit eget liv, og vi anerkender altid
borgernes egne perspektiver.
Vi anerkender også betydningen af borgerens netværk og pårørende som
betydningsfulde for recovery-processen. Vi arbejder for at inddrage disse relationer
på en positiv og konstruktiv måde, da vi tror på, at det er med til at skabe den bedst mulige udvikling.
I Kodexgruppen benytter vi os af Low Arousal (LA). LA er en håndterings-
forandrings- og evalueringsmetode, som er målrettet arbejdet med mennesker i
sårbare positioner. Vi fokuserer særligt på fire af de grundlæggende LA-principper:
Ansvarsprincippet, Kontrolprincippet, Affektsmitte-princippet, samt princippet om at
mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
Ansvarsprincippet understreger betydningen af vores faglige ansvar. Den, der tager
ansvar, kan påvirke! I praksis betyder det, at vi som fagpersoner skal imødekomme
situationer med problemskabende adfærd så hensigtsmæssigt som muligt for
borgeren, og vi placerer aldrig ansvaret hos borgeren. Ansvarsprincippet
understreger vores faglige ansvar for at reflektere over egen praksis, da årsagen til
uhensigtsmæssige reaktioner og adfærd oftest skal findes i vores metodevalg,
tilgang og/eller adfærd.
Kontrolprincippet handler om selvkontrol og evnen til at samarbejde. Man er nødt til
at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde. For at støtte
borgerne til selvkontrol bruger vi de daglige trivselsvurderinger til at identificere
handlinger eller ændringer i adfærd og trivsel. Herudfra justerer og tilpasser vi
vores tilgang, så den understøtter borgerens aktuelle tilstand og mulighed for at
genvinde selvkontrollen bedst muligt.
Affektsmitte-princippet handler om vigtigheden af personalets egen følelses- og
affektregulering. Følelser smitter, og det er derfor vigtigt, at personalet har fokus på
at holde deres nervesystem i ro, uagtet hvordan de har det eller hvad der sker
omkring dem. Herudover er vores borgere ofte udfordret i at kunne følelsesmæssigt
selvregulere, hvorfor det er særligt vigtigt, at personalet fremstår følelsesmæssigt
stabile. Bo Hejlskov Elvén udtrykker det således: ”vi skal være tilpas glad” – ”at
være rolig smitter” – ”at være tryg smitter”.
Princippet om at ”mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”, er
grundstenen i Kodexgruppens tilgang til problemadfærdsudvikling blandt de
mennesker, vi arbejder med: Vi mener, at der altid er en bagvedliggende årsag til
adfærden – fx at borgeren er blevet stillet krav eller forventninger, de ikke kan leve
op til. Det er dér, vores nysgerrighed og fokus ligger og ikke på adfærden i sig selv.
Med anerkendende udforskning som metode fokuserer vi i praksis på at udvikle på
det, der allerede er succes med. Vi har derfor fokus på det, borgeren kan og alt det
gode, borgeren indeholder. Vores målgruppe kommer ofte med et ekstremt
destruktivt selvbillede, hvor AI vil være en helt ny måde at møde dem på – og netop
dét kan være med til at bane vejen for et forstærket selvværd.
Igennem AI oplever borgerne, at der bliver fokus på ‘det, de kan’ – fremfor det
modsatte, hvilket for mange af dem er en helt ny vinkel. Det giver ofte den effekt, at
de føler sig betragtet som et kompetent menneske med noget at tilbyde fremfor et
problematisk individ. Derudover gør vi meget ud af, at borgeren oplever at blive
mødt med åbenhed fremfor definerende du-udsagn. Vi oplever AI som et særdeles
virksomt redskab i arbejdet med vores målgruppe.
Vi har valgt at arbejde med afsæt i den narrative metode, idet den erfaringsmæssigt
virker særdeles godt i arbejdet med vores målgruppe. I Kodexgruppen tror vi på
den grundlæggende narrative tanke om, at alt kommunikation og væren foregår
gennem historier – det er derfor vigtigt at være opmærksom på de historier,
borgerne har om sig selv og de historier, vi selv er med til at skabe. Vi gør os derfor
umage med at være nysgerrige på det bagvedliggende i historierne – for at kunne
bryde med den dominerende fortælling og derved skabe en ny sammen med
borgeren, der styrker hans eller hendes tro på sig selv.
En anden central og vigtig tanke i den narrative metode er, at problemet er
problemet – det taler ind i vores forståelse af, at problemskabende adfærd ikke er
iboende mennesket. Den opstår i sammenspil med omgivelsernes krav og
forventninger til borgeren. Effekten af den narrative metode er på sigt et styrket selvværd ved at skabe nye
konstruktive fortællinger, som stemmer overens med det, borgeren står for og tror på.
At arbejde mentaliserende er vigtigt i arbejdet med vores målgruppe, da borgerne
ofte er udfordret på egen mentaliseringsevne grundet problematiske opvækstvilkår
og traumer. Evnen til at mentalisere kan kun udvikle sig, når vi bliver mødt
mentaliserende. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi som personale aktivt
forsøger at sætte os ind i borgernes tanker, følelser og intentioner – nysgerrigt og
respektfuldt, således at borgerne i vides muligt omfang kan opleve sig forstået.
Vi har i hverdagen fokus på, at det er os som professionelle, der har ansvaret for
det mentaliserende sammenspil i relationen til beboeren, så borgerne får mulighed
for at lære egne følelser og tanker at kende samt hvordan disse påvirker egen
adfærd – i det omfang det er muligt for den enkelte.
At arbejde aktivt med en mentaliserende tilgang giver os muligheden for bedre at
kunne forstå intentioner og årsager bag borgernes umiddelbare adfærd, samt
mulighed for at understøtte borgerens egne reaktions- og adfærdsforståelse.
I kodexgruppen er vi inspirerede af BIT-modellen, og et grundelement i vores
visitationsproces er intentionen om, at understøtte en tydelig sammenhæng mellem
Behov, Indsats og Takst. Derfor er det også vigtigt for os, at vores takststruktur
afspejler en gennemsigtighed, der er tydelig og let gennemskuelig for vores
samarbejdspartnere, da det sikrer en fælles og konkret forståelse for indholdet i
vores takster. Ved indgåelse af aftale om indsats, modtager samarbejdende kommune altid et
skriftligt tilbud, hvori indholdet af aftalt indsats og konkret pris er udspecificeret.
Ved spørgsmål om takster, er du velkommen til at kontakte os.
Et tæt samarbejde med borgerens hjemkommune er af allerhøjeste prioritet for os
og alle indsatser bliver aftalt med afsæt i borgernes indsatsmål og handleplaner. Vi
holder tæt og løbende kontakt med sagsbehandler under hele opholdet, både i
forhold til opfølgningsmøder og generel gensidig orientering om borgerens udvikling
og dagligdag. Derudover har vi et tæt samarbejde med øvrige fagpersoner, der er vigtige aktører i
borgerens liv, herunder behandlingspsykiatrien, misbrugscentre, jobcentre,
aktivitets- og beskæftigelsestilbud, skoletilbud, civilsamfund mv.
Endelig er samarbejdet med pårørende og privat netværk et stort fokus i
Kodexgruppen, da pårørende udgør en stor værdi for borgernes trivsel og
recoveryproces.
Akut anbringelse af børn, unge & voksne
Når en situation kræver handling her og nu, tilbyder vi midlertidige akutte anbringelser i et trygt og roligt sommerhusmiljø.
Hurtig indsats – trygge rammer
Vores sommerhusløsning er målrettet børn og unge, der akut har brug for stabilitet og nærvær. Her får de mulighed for at trække sig væk fra kaos, konflikter eller utrygge rammer – og i stedet lande i et hjemligt miljø med ro, natur og tydelige voksne omkring sig.
Hvad vi tilbyder
Målet med indsatsen
Den midlertidige anbringelse giver kommunen tid og ro til at finde den rette langsigtede løsning, samtidig med at barnet/den unge er i sikre og professionelle hænder.
Baggrund:
En 14-årig dreng kommer i en akut krisesituation i hjemmet. Konflikterne eskalerer, og kommunen vurderer, at en øjeblikkelig anbringelse er nødvendig for at sikre hans trivsel og udvikling.
Indsats:
Inden for få timer bliver drengen taget imod i et af vores sommerhuse. Her mødes han af erfarne socialfaglige medarbejdere, der arbejder med Low Arousal, KRAP og relationsarbejde. Han får ro til at trække vejret, et trygt værelse for sig selv, struktur i hverdagen og omsorg fra tydelige voksne.
Støtte:
Resultat:
Efter tre uger er drengen faldet til ro. Han udtrykker, at han føler sig set og tryg, og konfliktniveauet er markant reduceret. Kommunen har i mellemtiden haft tid og ro til at finde den rette, langsigtede foranstaltning. Drengen er klar til at tage næste skridt i et stabilt og udviklende miljø med styrket selvværd og genopbygget tillid.
Baggrund: Konflikter i hjemmet eskalerer med risiko for vold.
Indsats: Hurtig anbringelse i sommerhus med 1:1 døgnbemanding, struktur og ro. Fokus på Low Arousal og relationsarbejde.
Resultat: Konfliktniveauet reduceres, drengen finder ro, og kommunen får tid til at tilrettelægge en varig løsning.
Baggrund: Kommunen modtager underretning om alvorlig omsorgssvigt. Barnet kan ikke være hjemme.
Indsats: Pigen modtages samme dag i sommerhuset, hvor hun mødes af trygge voksne, faste rutiner og omsorg. Fokus på anerkendende pædagogik og forudsigelighed.
Resultat: Pigen føler sig set og tryg efter få dage. Kommunen får ro til at undersøge en langsigtet plejefamilieløsning.
Baggrund: En ung bliver taget af politiet i forbindelse med misbrug og kriminalitet. Kommunen beslutter akut anbringelse.
Indsats: Akut ophold i sommerhus med 2:1 bemanding. Fokus på struktur, daglige aktiviteter og motiverende samtaler (MI). Samarbejde med misbrugscenter igangsættes.
Resultat: Den unge stabiliseres midlertidigt, får pauser fra misbrugsmiljøet og motivation til at indgå i et behandlingsforløb.
Baggrund: En ung kvinde oplever psykisk sammenbrud, selvmordstanker og ustabil adfærd. Kommunen har brug for en akut løsning uden institutionsmiljø.
Indsats: Midlertidig anbringelse i sommerhus med 2:1 støtte og neuropædagogisk tilgang. Fokus på ro, nærvær og samtaler om mestringsstrategier.
Resultat: Den unge finder ro i naturen, får stabiliseret døgnrytme og oplever mindre angst. Kommunen får tid til at planlægge en specialiseret døgnanbringelse.
Indsatser på børn, unge & voksne område
Vi støtter børn, unge, familier og voksne med respekt, nærvær og faglighed uanset om det handler om familieindsats eller støtte til forældre. bostøtte efter SEL §85, mentorstøtte, eller Akut anbringelse.
Vi har bla. specialiseret viden inden for autisme, ADHD, borderline og misbrug, og vores tværfaglige medarbejdere arbejder med hjerte og professionalisme for at skabe trivsel og udvikling.
Vores team rummer blandt andre:
For at sikre høj kvalitet arbejder vi systematisk med supervision og løbende
kompetenceudvikling, så medarbejderne altid har adgang til faglig sparring og nyeste viden.
Vi tilbyder støtte til børn, unge og familier efter Barnets Lov §32 (tidligere SEL §52). Indsatsen kan være rettet mod det enkelte barn, den unge eller hele familien – alt efter behovet.
Eksempler på indsatser:
Vores personale har stor erfaring med komplekse problemstillinger hos børn og unge, og vi arbejder relationsbaseret med støtte, vejledning og tydelige rammer.
Vi tilbyder mentorstøtte til borgere visiteret under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §31b. Mentorstøtten hjælper borgeren med at opnå eller fastholde ansættelse eller uddannelse. Timetallet fastsættes af kommunen ud fra en individuel vurdering.
Mentorstøtten kan med fordel kombineres med indsats efter SEL §85, så borgeren får en helhedsorienteret støtte i både hverdagen og beskæftigelsen.
Vi tilbyder bostøtte i form af en støttekontaktperson under Servicelovens §85. Støtten kan tilpasses fleksibelt – morgen, middag, aften, weekender og helligdage – og tager udgangspunkt i de mål, som borgeren og sagsbehandleren har udarbejdet sammen.
En støttekontaktperson kan også fungere som mentor i forlængelse af LAB §31b.
Ved komplekse forløb kan vi stille med tværfaglige teams, så flere kompetencer bringes i spil samtidig. På den måde kan vi tilbyde en helhedsorienteret indsats, hvor trivsel og udvikling er målet.
Vi arbejder med respekt, kulturel forståelse og inddragelse af hele familiens ressourcer – med fokus på, at familien på sigt kan stå stærkere selv.
Vi tilbyder overvåget samvær mellem anbragte børn og deres forældre eller netværk efter Barnets Lov §105 (tidligere SEL §71).
Formålet er at sikre barnets trivsel og udvikling, samtidig med at relationen til forældrene understøttes i trygge rammer.
Samværet kan foregå i kommunens lokaler, i hjemmet eller på opholdsstedet – alt efter kommunens beslutning.
Vi tilbyder støttepersoner til forældre, der har fået anbragt deres børn, jf. Barnets Lov §75
(tidligere SEL §54).
Fokus i indsatsen:
Hos os er mennesket altid i centrum. Vi skaber udvikling gennem respekt, faglighed og
helhedsorienteret samarbejde – med borgeren, familien og kommunen som partnere i processen.